Drikkevarer til festen

Forslag til velkomstdrink

  • Martini med is
  • Kold hvidvin eller rosé
  • Champagne
  • Campari med orangejuice
  • Bowle med hvidvin, orangelikør, vodka blandet med tropisk juice og masser af frisk frugt

Som udgangspunkt bør en velkomstdrink ikke være for sød.

 

Drikkelse til forretter

Til fiskeforretter bør man vælge en halvtør hvidvin, hvis fisken er fed eller røget, og en tør hvidvin til andre fiskeretter og skaldyr.

Til suppeforretter kan der serveres en kølig sherry.

Til kødforretter anbefales samme drikkelse som ved kødhovedretter.

 

Drikkelse til hovedretter

Hovedretten giver anvisningen til vinen. Rødt kød kræver en tør og kraftig rødvin. Til kalve- og svinekød serveres en lidt lettere rødvin eller en tør rosé.

 

Drikkelse til desserter

En god guideline er, at jo sødere og smagfuld desserten er, des sødere dessertvin skal du vælge.

 

Vejledende mængder

Velkomstdrink: 6 glas pr. flaske, champagne giver 7 glas pr. flaske.

Hvidvin: 8 glas pr. flaske

Rødvin: 6 glas pr. flaske

Dessertvin: 10 glas pr. flaske, portvin får du 15 glas pr. flaske

Cognac/likør: 25 glas pr. helflaske